"Ode på en Grecian Urn" transporterer læseren tilbage i tiden, da fortælleren observerer dekorationerne af en gammel urn. Digtet bruger levende sprog til at skitsere livet i det antikke Grækenland, herunder musik, landskaber og romantik.
Har du nogensinde undret dig over, hvor det at sige "Han har Midas-touch" eller "Du skal finde deres akilleshæl" kommer fra? Oldgræsk er roden til mange engelske ord og sætninger, og deres kultur har berømte skildringer af temaer og historier, der stadig er relevante i dag.
Titlen er om nogen berømt i græsk historie, der er død.
Højttaleren ser på alle billederne på urnen, og diskutere dem.
Højttaleren anvender en blanding af glade og triste sprog, som formidler en meget kompliceret, bittersød følelse. Han bruger også en stor del af sprog om landområder og planter.
Højttaleren synes længselsfuld om tidens gang.
Et skift sker i den sidste strofe, når højttaleren stopper beskriver de scener på urnen og skriver om, hvordan urnen vil udholde, uændret, selv som menneskelivet bevæger sig på.
Efter at have læst digtet, jeg tror, at min titel var delvist korrekt. Digtet var dybere end forventet, og var ikke om en bestemt person.
Nogle ting om livet er de samme som for århundreder siden; urnen er udødelig, som er de billeder på siderne.